tilbage til de sorte/hvide/grå reprostoffer

Ravenwood

ca. 1880-1910

Denne serie er utrolig flot ... og selvom det er en reprokollektion er den på mange måder ret moderne i sit udtryk.

Dette stof er sort i bunden med et enklet serpentinestribemønster i gyldenbrunt. "Serpent" betyder slange på engelsk og er en rammende betegnelse på den måde, hvorpå striberne slyngede sig hen over stofferne. Det er ikke striber, som vi traditionelt kender dem, men kan være ranker af f.eks. blomster.

Denne serpentinestribede har en stiliseret bladranke i gyldenbrun med ca. 1 cms mellemrum og imellem disse er der en lille dottet serpentinestribe.

I perioden 1880-1910 var sorte stoffer i uld, silke og bomuld meget almindelige. Det var perioden for de såkaldte "Gibson Girls"; et kunstigt skabt modeikon der kom til at danne skole for, hvorledes den moderne (amerikanske) kvinde skulle se ud med deres timeglas-figur i hvide skjortebluser, sorte nederdele og højt opsat hår.

Gibson pigen var en personificering af det kvindelige ideal skabt af illustrator Charles Dana Gibson igennem en 20-årige periode fra slutningen af det 19. århundrede til starten af det 20. århundrede. Gibson pigens kontrafej blev utrolig populær og blev udover at danne mode blandt kvinder - (mis)brugt alle steder som såkaldt "merchandise"; porcelæn, duge, pudevår, souvenirs, vifter paraplyer mm.

Stoffet stammer fra kollektionen "Ravenwood" og er designet af Jo Morton for ANDOVER FABRICS INC

Jo Morton er quilter, forfatter, underviser, foredragsholder og som sagt designer for Andover. Jo er igennem årene blevet en af de førende quiltdesignere indenfor reprostoffer.

 

Pris:

Meterpris: Dkk 149,-

30 cm/fuld stofbredde: Dkk 44,-

FQ (48 cm x ½ stofbredde): Dkk 36,-

Skriv artikelnr.: #ravenwood_serpentine

til shop