Tilbage til broderimønstrene

Julebrikker

Broderusk/stitchery mønster

Design Northern Quilts

Interessen for broderi blandt quiltere nok aldrig været større end den er lige nu. Især de såkaldte stitcheries i naiv country stil fra USA og Australien har fået kvinder over hele verden til at gribe til broderinålen … selv de af os, som ikke har fået det ind med modermælken og heller ikke engang lærte det i skolen.

Norske Wenche Wolff Hatling fra Northern Quilts er kvinden bag en serie "stitcheries", som hun med vanlig norsk lune og humor kalder for "broderusker": "...mere enn broderi, mer enn quilt!", skriver Wenche selv om denne nye serie.

Broderuskerne broderes på ubleget muslin (som fåes her i butikken) eller andet lyst bundstof med forskellige farver af moulinégarn. Prøv f.eks. butikkens broderitråd fra Valdani. Stingene er "simple" og kræver ikke de store broderikundskaber; stikkesting, forsting, franske knuder mm. Desuden skal bruges forskellige pw-stoffer til montering af broderuskerne.

Mønstrene har god og instruktiv (norsk) syvejledning med stingbibliotek samt tegninger i fuld størrelse og flotte farve illustrationer og fotos.

"Julebrikker" er mønstret på 4 forskellige små motiver (nissemand, fugl, gris og snemand), der kan monteres f.eks. til 4 små forskellige brikker/servietter til julekaffebordet. Der er en lille finurlig tekst på dem, f.eks.: "Har du været sød i år?"

Butikkens eget eksemplar er syet af Tina Nødvig, som har brugt de nye rød/hvide reprostoffer.

Motiverne kan f.eks. også monteres som grydelapper, et ophæng ... eller måske som en løber.

Pris: Dkk 99,- Skriv: #broderusk_julebrikker når du bestiller

Her ser du Northern Quilts egen version af mønstret

til shop