| Tilbage til broderimønstrene | ||||||||
![]() |
||||||||
|
Frau muss viel Frösche küssen stitchery mønster Design Ursula Schertz str. 140 x 160 cm Interessen for broderi blandt quiltere nok aldrig været større end den er lige nu. Især de såkaldte stitcheries i naiv country stil fra USA og Australien har fået kvinder over hele verden til at gribe til broderinålen selv de af os, som ikke har fået det ind med modermælken og heller ikke engang lærte det i skolen. Denne henrivende quilt er designet af tyske Ursula Schertz. Prinsesse- og frøbrodierne har vi haft et stykke tid i butikken, men nu sælges mønstret som ét samlet mønster + 4 bonusfrøer (frøer som ikke findes som enkelte mønstre) samt applikationsmotiver (blomster, hjerte & prinsesskroner). Broderimønstrene er "stryg-på-mønster"; dvs. at broderimotivet er printet på et særlig ark, der kan overføres til dit broderiunderlag ved at stryge på det. Mønstret virker flere gange. Du kan naturligvis også bare tegne det over. Herunder ser du nogle af de broderede blokke:
Hovedmotivet - altså det, som har givet navn til tæppet (der i vores oversættelse hedder: "Den som vil have en prins, må kysse mange frøer") er et utrolig sødt motiv med en prinsesse, der kysser en frø. Teksten står på tysk i mønstret, men vi vedlægger den danske oversættelse. Broderimotivet broderes på lyst stof, f.eks. ubleget muslin (som fåes her i butikken) eller et andet lyst stof. Du kan bruge moulinégarn/DMC Amagergarn eller den smukke Valdani broderitråd, som vi har brugt her. Stingene er "simple" og kræver ikke de store broderikundskaber; stikkesting, forsting/quiltesting og franske knuder. Her er brugt forskellige nuancer af pink, violet og grønt.
Mønstret har god og instruktiv (tysk) syvejledning med stingbibliotek samt tegninger/overførselsmønster i fuld størrelse. Vi har valgt at montere tæppet med MANGE stoffer i lyserød, pink, violet og grønt. Vi har desuden valgt at sy en 20 cm bred kant på, så vores tæppe måler 180 x 200 cm. Vi hjælpe gerne med at sammensætte en stofpakke. Pris: Dkk 699,- Skriv: #stitch_frauen_muss_viele_froschen_kussen
Blokkene er broderet af Gitte Baarsch & tæppet er monteret og quiltet af Susanne Jensen for Helene Juul Design. |
||||||||