Tilbage til butiksoversigten

Stash Abonnement

Nu starter vi et nyt stof abonnement hos Helene Juul Design.
Vi har kaldt det "Stash Abonnement". Stash er det engelske ord for dit stoflageret og stofferne til dette abonnement er de 12 farver du kender fra farvecirklen.

 

Gul, gul-orange, orange, rød-orange, rød, rød-violet, violet, blå-violet, blå, blå-grøn, grøn og gul-grøn ... ikke nødvendigvis i den rækkefølge ;-)

Hver måned, sin farve og januar og første pakkes farve er blå-grøn ... eller måske som de fleste bedre kender den, turkis.

Stofferne er fra førende stofproducenter (moda, Michael Miller, Art Gallery, Free Spirit, Windham mm) og er af typen moderne blenders; enten tone i tone eller månedens farve sammen med hvidt. Hver pakke indeholder 5 stoffer med print/tryk og 1 stk solid/ensfarvet kona cotton fra Kaufman.

Man kan købe et lille Stash abonnement med 6 Fat Quarters (FQ = 49 x 55 cm) til Dkk 199,- (+ evt. porto) eller et stort Stash abonnement med 6 x ½ meters stykker til Dkk 399,- (+ evt. porto)

Stash pakkerne vil være klar omkring den 20. i hver måned. Man binder sig ikke til et bestemt antal pakker, men kan hoppe af eller på, når man har lyst.

BEMÆRK: Dette skal forstås således, at man ikke binder sig til et bestemt antal pakker, men kan opsige sin abonnement efter en, to, tre osv. pakker ... eller køre med hele vejen, men når man først har meldt sig på, kan man altså ikke sige nej tak til til eksempelvis den gule pakke og ja tak til den pink pakke. Men, til gengæld er det muligt at hoppe på, når man har lyst, da dette ikke er en månedsblok, hvor løbet er kørt, når vi først er gået igang. Så længe jeg har mulighed for det, kan man således også købe stash pakkerne med tilbagevirkende kraft, hvis man først får lyst til at være med senere på året ... og evt. har lyst til at købe de farver, som de øvrige abonnenter HAR modtaget.

Der er 12 farver i farvehjulet, men vi påtænker allerede nu at udvide paletten med yderligere 2 pakker; en grå/low volume pakke og en sort/hvid pakke inden vi starter forfra på en ny omgang farvehjul engang næste år. Vi påtænker nemlig at dette vil være et abonnement, som bare bliver ved og ved og ved ... vi er i allefald helt oppe og køre over de dejlige stoffer vi allerede har fået hjem til abonnementet og planlægger alle de dejlige ting vi skal sy med de lækre stoffer.

Der følger ikke noget mønster med dette stof-abonnement. Det er altså et rent stof abonnement og en rigtig god mulighed for dig for at få samlet et rigtig fint udvalg af moderne basisstoffer til din stash, men vi vil undervejs vise et par gode ideer til hvad men f.eks. kunne bruge stofferne til.

Sådan nogle moderne basisstoffer er ret gode sammen med noget neutralt som f.eks. hør. Her har Maria Harrits f.eks. syet et par fede moderne grydelapper i log cabin stil med januar stofferne og lidt hør.

Og jeg har syet en Spiderweb blok i pudestørrelse, hvor jeg har tilsat hvid Kona cotton som bundfarve

Forestil dig en sofa fyldt med en masse af disse puder ... i stash abo farver & stoffer ... mums, ikke?

Send en mail hvis du er interesseret i at være med på dette abonnement!¨

NB: Alle billeder i dette indlæg er af husfotografen (på nær det sidste som er taget med min telefon)

Denne side er sidst opdateret januar 2014

Tilbage til butiksoversigten

Copyright Helene Juul 2003-2014