tilbage til BOM siden
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Pedari Medaljon - BOM 2004 Sengetæppe 2,4 x 2,4 m Teknik: håndsyning over pap samt håndapplikation Idé og design Helene Juul 2003-2004 © |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
I 2004 havde jeg designet en BOM for det daværende Pedari Patchwork I Randers (butikken lukkede desværre i sommeren 2005). Det var et tæppe med en spændende blanding af applikationer og patchwork inspireret efter gammel (engelsk) medaljon-tradition, hvor man starter inde på midten af tæppet med en centerblok og arbejder rundt og rundt om denne. Projektet startede i begyndelsen af januar 2004, og sidste omgang kom i september. Som man vil kunne se på billederne brugte vi rigtig mange (og flotte stoffer) ... ganske som i traditionelle og antikke medaljonquilts! Projektet blev afsluttet i september ... og jeg kan kun vise billeder af en ikke monteret top, da Pedari Patchwork's ejer Lisbeths sendte sin top til longarm-quiltning hos Quiltshoppen i Juelsminde. Jeg fik desværre aldrig billeder af den færdigquiltede medaljon, men jeg har set den ... og Bodils quiltning gjorde den bestemt ære ... DEN ER SUPERFLOT !!!! Projektet foregik på den måde, at man 1. gang modtog en startpakke indeholdende mønster og 2 m stof i assorterede farver. Dette var mere end rigelig stof til 1. del af tæppet (se billede, 1. runde). Vi brugte en blandet stofkollektion med hovedvægten på Thimbelberries, lidt reproduktions-stoffer (genoptryk af gamle stoffer) samt terner, striber og lig. i Country stil, og farverne blev holdt hovedsageligt i gyldne, røde og grønne nuancer. Stofpakken fra 1. Måned skullel danne basis for de næste par omgange.Efterfølgende fik de deltagende hver 2. måned supplerende stofpakker med assorterede stoffer i den mængde, de havde brug for at kunne sy den pågældende omgang, inkl. mønster og vejledning til at komme videre. De vidste altså på forhånd ikke hvordan det færdige resultat ville blive, bortset fra at det skullel blive til et sengetæppe. Hver pakke indeholdte mønster, syvejledning, påtegnet karton til pw-elementerne (lige til at klippe ud og bruge) samt gode råd til sammensætning af stofferne. Deltagerne havde mulighed for at sætte sit helt personlige præg på tæppet ved selv at bestemme placeringen af sine stoffer, vi kom blot med forslag. Derfor indeholder den 1. pakke meget mere stof, end man skullel bruge i første omgang, og med de efterfølgende supplerende pakker er det meningen, at man så selv kunne disponere over sine stoffer. Projektet var lagt op til, at deltagerrne har kunne hoppe fra, når de ville. En del fortsatte til og med 5. omgang ... og et par stykker ville endda gerne have et endnu større tæppe og tog lige en 6. omgang med, som samtidg gjorde tæppet retangulært (2,4 x 2,6 m), så det bedre passede til en dobbeltseng i vore dages dimensioner.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||