Tilbage til syartikler/notions

 

Frysepapir til applikation

rulle med 12,10 meter

Når man laver gammeldags "needleturn" applikation er frysepapir et fantastisk hjælpemiddel. Se Helene Juul Designs brugsvejledning nederst på siden.

Papiret er 38,10 cm bredt og der er 12,1o meter pr. rulle.

Pris pr. rulle: Dkk 120,-

Eller køb det metervis, pris: Dkr 12,- pr. meter

Bestil: #notions_frysepapir

Husk at skriv om du ønsker 1 hel rulle eller antal meter

 

Sådan applikerer du med frysepapir

© Helene Juul

Frysepapir er papir med en vokset bagside specielt beregnet til applikation. Det minder om det papir, som man kender fra ostebutikker, hvor det bruges til at pakke oste ind i. Frysepapir føres i specialforretninger for Patchwork.

Frysepapiret erstatter den gammeldags metode med at lave papskabeloner til sine applikationsmotiver. Disse var besværlige at have med at gøre, da skabelonerne skulle fjernes til slut, f.eks. ved at klippe hul i bagsidestoffet. Det slipper man for med frysepapiret.

Du kan se igennem frysepapiret og derved tegne applikationsmotiverne direkte af fra din tegning. Klip de overførte motiver ud af frysepapiret, men husk at beregne et par ekstra millimeters "sømrum", der hvor de enkelte dele går ind og overlapper hinanden. Stryg nu frysepapiret på forsiden af dit stof og klip de enkelte dele ud med ca. ¾ cms sømrum.


Der er nu 2 forskellige applikations- måder med dette frysepapir:

1. Enten lader du nu papiret sidde på forsiden og bruger det som din guide for hvor langt du skal bukke dit stof ind, når du applikerer eller
2. Pil frysepapiret af fra forsiden af dit stof og stryg det nu på bagsiden og brug strygejernet til at bukke dit sømrum ind omkring frysepapiret.

Uanset hvilken metode du bruger skal du sætte dine enkelte motiv dele på baggrundsstoffet med enten nåle eller ri det fast i den rækkefølge, de skal syes på (en applikation er jo bygget op i "lag"). Uanset hvilken metode, du vælger at applikere på, bruger du din nål til at skubbe sømrummet ind, mens du syr (det er den metode man på engelsk/amerikansk kalder for "needleturn applique"). Undervejs trimmes sømrummet endnu længere ned således at det kun er ca. ½ cm.


Brug så små sting som muligt og brug en tråd, der passer til det, du skal applikere til bundstoffet (altså eksempelvis grøn tråd til et grønt blad).

bestil her