| tilbage til bøger |
![]() |
|
Red, Green & Beyond af Nancy Hornback og Terry Clothier Thompson Denne bog er sådan set "fortsættelsen" af de damers første bog "Red & Green Quilts, and the women who made them" fra 2006, som vi tidligere har haft i butikken. Bøgerne kan sagtens læses uafhængig af hinanden. Terry Clothier Thompson og Nancy Hornback mødte første gang hinanden i 1986 i New York, da de begge deltog i The Great American Quilt Festival. De kom til at sidde ved siden af hinanden og fandt hurtigt ud af, at de begge havde en passsion for antikke quilts ... og især de flotte rød-grønne applikation quilts. Det næste år blev de rigtig gode venner og arbejde sammen om at dokumentere antikke quilts ... og blev rørende enige om, at de ... en dag ... måtte lave "noget" sammen om disse smukke quilts, og det er hidtil blevet til disse 2 bøger om emnet.
Forfatterne skriver i forordet, hvor svært det var at udvælge blandt de mange flotte rød-grønne applikationsquilts i deres respektive samlinger, da de skulle udgive deres første bog, så de var taknemmelige for at få lov til at udgive endnu en bog om emnet. De har ville kombinere de traditionelle designs fra det 19. århundrede med det 21. århundredes moderne symetoder og stoffer, så bogen ikke kun var et historisk dokument over disse smukke traditionelle quilts, men så den også ville appelere til moderne quiltere. De samlede forskellige dygtige quiltere de hver især kendte og bad dem om at udvælge sig et af de traditionelle mønstre, som appelerede til dem og gå hjem og skabe en nyfortolkning af det.
De 10 applikationsmønstre i denne bog er derfor smukke eksempler på den traditionelle type af applikerede 1800-tals quilts med smukke, frodige og fantastiske blomsterapplikationer i skrappe klare røde og grønne nuancer, oftest på hvid bund, men også mere nymoderne fortokninger af samme. Det er en utrolig lækker bog med gode og illustrative tegninger og masser af farvebilleder af projekterne ... og ikke mindst spændende historisk læsning. Softcover, 124 sider, engelsk tekst, Forlag: Kansas City Star 2008 Pris: Dkr 235,- Artikelnr. #bog_red_green_quilts (skriv venligst artikelnr. når du bestiller) Har du brug for stoffer til bogens projekter, så kig forbi butikkens fine udvalg af 1800-tals reprostoffer :-) |