| tilbage til bøger |
![]() |
|
The Lincoln Museum Quilt A Reproduction for Abe's Frontier Family af Barbara Brackman og Deb Rowden Abraham
Lincoln Presidential Librayr and Museum åbnede i foråret
2005 i Springfield, Illinois og er 50% større end noget andet
museum forbundet med et præsidentielt bibliotek i USA. Museet
kombinerer traditionelle museumsgenstande med teknologi og præsentationsformer
kendt fra de store forlystelsesparker og Hollywood; f.eks. bliver man
som gæst der mødt af meget livagtige voksfigurer i naturlig
størrelse af hele Lincoln familien foran Det Hvide Hus.
Som quilthistoriker elsker Barbara Brackman at tjekke detaljerne i soveværelserne, når hun ser en Jane Austen film eller film, hvor handlingen udspiller sig under den Amerkanske Borgerkrig - ligesom hun interesserer sig meget for de tidsbilleder i form af interiørs som museer stiller op for deres gæsters skyld. Da hun også er lidt af en pernitengryner og ikke holder sig for god til at give filminstruktører, museumsfolk mm besked, når de har "gjort i nælderne" og lavet en fejl ifht. f.eks. at have brugt et for tiden forkert quiltemønster til en historisk film, var det en fornøjelse for hende, da hun fik svar på sin henvendelse ang. den quilt, der var brugt på den unge Abe Lincoln's seng på det nye museum i Springfield. Quilten var ganske vist "vintage", men forkert ... en såkaldt anakronisme, da det var en quilt, syet EFTER den tid, hvor den skulle være brugt. En quilt i glade pastelfarver fra ca. 1940. Barbara Brackman og kollega Deb Rowden havde desuden tilbudt museet at sy en ny quilt i rigtig stil og var henrykte, da museet sagde ja tak til tilbuddet. Da Lincoln voksede op i en såkaldt "Log Cabin" (bjælkehytte) valgte de at bruge stoffer, der kunne ligne de simple hjemmevævede stoffer i striber og tern samt et simpel 4-patch mønster af stjerner og "skaktern.
Dette lille hæfte gennemgår ikke bare Abe Lincolns historie, men har også generelle quilthistoriske detaljer med fra periode samt hele fortællingen om de to damers arbejde med at få skabt en historisk rigtig quilt til museet. Du får mønster på denne quilt med rotary cutting instruktioner samt god syvejledning med illustrationer og farvebilleder samt en del historisk læsning og fine gamle fotos. Softcover, 16 sider, engelsk tekst, udgivet af forlaget Kansas City Star i 2008 Pris: Dkr 119,- Artikelnr. #bog_lincoln_museum_quilt (skriv venligst artikelnr. når du bestiller) |