| tilbage til bøger |
![]() |
|
Kaleidoscope by Melanie Hurlston Melly & Me Dette er australske Melanie Hurlston første bog. Melanie Hurlston er også den ene halvdel af det kreative søskendepar, kendt under designernavnet Melly & Me. Under dette navn har disse kreeret adskillige henrivende tøjdyr og mange flotte taskemønstre mm. I denne bog får du lidt af hvert; Det er virkelig en sød og forfriskende bog fyldt med store og små projekter i forskellige tekniker. Der er naturligvis flere af de søde tøjdyr, her i blandt en ganske forrygende drage og en sød enhjørning, der er et par tæpper, bla. et utrolig sødt babtæppe, hvor man man sy en matchende tøjdyrs-bi samt adskillige lækre tasker ... og ikke mindst trigtig sødt stitcheri af nogle kokeshi dukker, som er traditionelle japanske dukker, der symboliserer kærlighed og venskab.
I bogens forord skriver Melanie bl.a. lidt om, hvorfor bogen kom til at hedde "Kaleidoscope"(i min oversættelse): "Bortset fra at jeg som barn var utrolig fascineret af kalejdoskoper, er ordet også ganske dækkende for alle de myriader af ideer og inspiration, jeg havde til denne bog. Vores liv er smukke kalejdoskoper af forskellige forhold, passioner, følelser, kulturer, tro og oplevelser - og sammen skaber alle disse et smukt mønster. Jeg har designet denne kollektion af projekter med alle mine familiemedlemmer i tankerne; fra min søde nye baby-niece til mine fantastiske børn og min opbakkende mand samt mine nærmeste venner."
Ved salget af denne bog går 50c (ca. 2 Dkr) til Pink Ribbon Day (den australske pendent til vores Kræftens bekæmpelse og deres "Støt brysterne"). Softcover, 76 sider, engelsk tekst og gode instruktive tegninger/mønsterdele i fuld str. Pris: Dkr 199,- Artikelnr. #bog_kaleidoscope_melly_me (skriv venligst artikelnr. når du bestiller)
|