| tilbage til bøger | ||
![]() |
||
|
Farvesprakende patchwork af Grete Guliksen Moe Dette er den sidste nye bog fra norske Grete Guliksen Moe. Temaet er - som bogens tittel siger - netop farvestrålende patchwork ... Grete Guliksen Moe skriver i sit forord til bogen (min oversættelse): "Jeg elsker at udtrykke mig med form og farve. Farver gør mig glad - farver spreder glæde! Jeg kan lide at skape tekstiler til personer, jeg kender , til specielle anledninger, til hjemmet. Det er inspirerende at vide, at tæppet som tager form er tiltænkt et af mine dejlige børnebørn, sønner eller svigerdøtre, en god veninde, som fylder år eller til en børnehave, som ønsker sig en farveklat i sit miljø. Jeg håber at Farvesprakende patchwork kan give dig inspiration til egen skaberglæde!"
Bogen indeholder en masse gode ideer og mønstre på flotte ting, faktisk er der hele 27 forskellige projekter; stort som småt. Der er fine gaveideer som f.eks. nålepuder, ting til hjemmet som duge, vægtæpper, slumretæpper mm samt småting som toilettasker, tasker ... og sågår et par små strikkede projekter også (pulsvanter). Desuden en masse gode og praktiske modeller til børn, som f.eks. soveposer og poser til legetøj. De fleste af bogens modeller er maskinsyede, men der vil være en del af dem, der forholdsvis nemt ville kunne syes i hånden, hvis man foretrækker det.. Bogen er - som alle bøger fra CAPPELEN DAMM - utrolig flot layoutet og gennemarbejdet med mange lækre fotos. Billederne er en fryd i sig selv ... man bliver ikke træt af at bladre i denne bog og bare "suge næring" og inspiration ud af den. Den er i sandhed FARVESTRÅLENDE.
Hardcover, 89 sider, norsk tekst. Udgivet af CAPPELEN DAMM 2009 Pris: Dkkr 270,- Artikelnr. #farvesprakende_patchwork (skriv venligst artikelnr. når du bestiller)
|
||